2 In bryllup/ featured

Blonder, tyl og en sprød mad med hønsesalat

IMG_8111Torsdag var en skøn dag!

Min søde veninde Lea, og jeg, mødtes ved Nørreport. Derfra gik vi ned mod en brudekjolebutik, med vores kaffe i hånden, mens vi talte om hverdagsproblemer og småbørn.

Vi blev taget godt imod i butikken, af en meget sød dame. Hun spurgte lidt ind til hvad jeg var ude efter, og fandt også selv nogle kjoler som jeg først tænkte “arj, det snit kan jeg da ikke ha’ på”. Store tyldrømme, blondesager, diagonale snit, empiresnit…der var MANGE fine kjoler.
Hun var virkelig dygtigt og alle mine forudovervejelser blev gjort til skamme. Så det dér med hellange ærmer i blonde, og blonde op til halsen….det blir det ikke, og så siger jeg ikke mere 😉

Efter den dejlige oplevelse, gik Lea og jeg op og fik frokost. Valget landede på smørrebrød – og bedre hønsesalat har jeg aldrig smagt. Jeg skal tilbage dér igen en dag, enten med veninde Mette som lissom jeg er glad for smørrebrød, eller på hyggelig frokost”date” med Kjærsten.

Nu er der ro i maven. Kjolen er med al sandsynlighed fundet, og jeg sidder og kigger på sko, øreringe, hårpynt osv. Efter nytår skal vi ned til stedet hvor festen skal holdes, og tale menuer. Alt virker dog lidt mere overskueligt, nu hvor kjolen kan hakkes af.
Et klap på skulderen, er i øvrigt at kjolen er str. 40. Det betyder at jeg har rykket mig to størrelser, og dét kan man virkelig være glad for. Nu skal jeg strammes op, og så må hofterne gerne svinde et par cm. ind, så kjolen falder lidt bedre. Hi hi.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    conny
    søndag 13. december 2015 at 17:39

    Det lyder som en hyggelig dag – og det er godt med ro i maven med endnu en stor “to do” krydset af.

  • Reply
    Abildjyden
    onsdag 16. december 2015 at 07:53

    En vidunderlig dag – og med en så skøn overraskelse, altså at du nu kan benytte kjoler med et helt specielt snit. Sejt gået.
    Det bliver et helt specielt 2016 for jer alle 4.

  • Leave a Reply