Du skal ikke tro du er noget…

I dag har jeg haft besøg af min dejlige søster Stine. Vi har drukket litervis af te og snakket om alt og alle. Vi talte blandt andet om hvad jeg skal på mit femte år. Det gik op for mig at det jo er snart!!! Åh hvor har jeg dog egentlig travlt! Jeg skal have lavet mig en plan. Jeg ved at jeg gerne vil til brasilien, men jeg vil også så mange andre ting. Hmm….nå, men dét skal jeg bruge aftenen på. En struktureret plan over mit femte år…

Mit MySpace går forrygende. Jeg er helt vildt glad for al den positive respons jeg har fået. Både fra jer læsere, og alle mulige musikere fra hele kloden. Det er fedt, og tusind tak for støtten.
Det har givet mig gå på mod. Jeg kan, vil og SKAL se at få lavet noget mere musik. Spille det. Rejse med det. Ud i verden, ud i København…bare UD. Op i R#%#”* med janteloven. Var der noget jeg lærte i New York, så er det at man skal stå ved sig selv og det man laver.

Jeg sidder og kigger på billetter til London nu. Jeg skal derhen og besøge ham og ham hér, og spille nogle af mine sange på nogle spillesteder. Jeg skal derhen alene. Vil ta 10 dage tror jeg. Det er sådan et dejligt rundt tal… Bruge nogle af dagene med gutterne, og ellers gå rundt i Londons gader, i snevejr og blive inspireret. Det bliver fedt (hvis jeg tør…., men det gør jeg. For jeg skal snart købe billetten, og så er der ingen vej tilbage)

7 comments
  1. Hold fast i dine planer Therese, tro på at du er noget unikt, for det er du ( siger din mor ), og synge, ja det kan du, det har du bevist!!!- Og mange andre ting.
    Knus

  2. Viildt…
    Er det nogle drenge du har arbejdet med før??
    Og hvis ja – hvornår kommer så det indisk inspirerede nummer på dit space?
    Kunne være sjovt at høre dig synge den slags musik også 😉

  3. Det er nogle fyre jeg mødte for en måneds tid siden. Jeg kommer nok ikke til at synge noget indisk 😉
    Men de er blevet nogle gode venner, så det er den kontakt jeg har. De er begge selv musikere og producere.

  4. Hvor lyder det altså spændende! Du må se at få lavet en cd, så vi allesammen kan tage ud og købe den 🙂
    Og det er forresten lidt sjovt; Ud fra hvad jeg har læst på din blog, har jeg tænkt at du var enebarn, ved egentligt ikke hvorfor 🙂 Måske fordi du ikke nævner dine søskende (så tit)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Margit

Så fik jeg endelig min nye guitar. Den er SÅ pæn, og den lyder helt fantastisk !!! HURRAAA…
Læs mere