Nå, men januars udfordring, var jo at læse en krimi fra før år 2000. Jeg gøs ved tanken, ikke fordi krimier er for uhyggelige, men mere fordi jeg bare ikke gider læse dem… Så jeg fandt en svensker krimi, og en som havde fået en masse gode anmeldelser, dengang i år 1999. Forfatteren hedder Arne Dahl, eller dvs. det er Jan Lennart Arnalds pseudonym, bare for at gøre det lidt besværligt, og denne krimi er den første i en serie på 11.
Jeg synes den er kringlet skrevet, men det er måske en del af krimi genren. Der er mange personer at holde styr på (og de svenske navne minder utroligt meget om hinanden), der er for mange maleriske beskrivelser af hvordan kaffen dufter, eller hvordan et kvindelår føles, og for lidt “svesken på disken”. Der blir’ virkelig rørt i den varme grød, og man skal igennem en del mord og hovedpersonens dårlige ægteskab, før bud på en morder begynder at dukke op. Det har jeg bare slet ikke tålmodighed til. Et gennemgående tema er en bums på hovedpersonens kind, og hvad den ligner… alt fra et hjerte til diverse symboler… ikke særlig interessant.. Jeg synes også at hovedpersonen er selvfed, arrogant og ikke super professionel i sit job. Ikke en type jeg holdte specielt meget med, igennem bogen.
Nå, men kan vi måske komme med en konklusion?
Jeg brød mig ikke om den, og vil ikke læse de næste 10 bøger i serien. Men er du til krimier, så læs den da. Det kan gøres på to dage, når man først tar’ sig sammen…
12 comments
Jeg har ikke læst noget af Arne Dahl, jeg holder ellers meget af krimier, men der er også meget forskel på dem , som der er på alle andre genrer…Men æv at skulle starte med en bog der ikke fanger én, håber din næste udfordring bliver mere spændende…;-D
Det var ikke en succes, og jeg tror egentlig ikke at jeg gider eksperimentere mere med den genre foreløbig 😉
Høhø, nu har du har ‘advaret’ os, Therese, og jeg tror ikke, du får ret mange til at læse bogen efter den anmeldelse :-)) Da jeg var ung, slugte jeg alle krimier, men nu er det en genre, jeg er mæt af og ikke gider læse mere.
Hi hi 😉 Det ville da være lidt sjovt hvis nogen alligevel læste den, og meldte tilbage hvad de synes om den 🙂
Hehe, nej jeg tror hellere ikke jeg får lyst til at læse den bog!
Jeg elsker krimier, men får også nogle gang nok. Dog er jeg ret vild med Skinddød (fra 2010), så jeg slugte ret hurtigt. Måske skulle du prøve den?
Kh Line.
Det ku da sagtens være jeg en dag sku prøve den, Line 🙂 – og velkommen her til min blog.
Jeg saaaaaagde jo at du sku’ læse Håkan Nesser i stedet for det pjat dér… 🙂
Ha ha 🙂 Tror nu ikk det havde gjort den store forskel. Er bar ikk til krimyyy 😉
Jamen, han er altså god! En krimi kan være mange ting.
Åhhh, jeg elsker Arne Dahls krimier og hans persongalleri – jeg kan ikke huske om du har læst den første, for hvis ikke kan det være svært at holde styr på folket. Den eneste jeg blev skuffet over var den seneste i rækken.
Dette er den første i rækken. Åh jeg ved ikke. Måske man skulle give dem en chance, men jeg tror lige jeg venter lidt 🙂
Fortsæt endelig, Therese og du vil blive helt opslugt af hans persongalleri og hans evne til at formidle krimien – historien, så man gyser og morer sig over personernes indbyrdes fnidder og romantik 🙂