4 In dyt dyt/ gravid/ graviditetssukkersyge

Som sin storebror og noget om manualer

Jeg er lige kommet hjem fra Hvidovre. Special-jordemoderen skulle se mig, pga. min graviditetsbetingede diabetes. Hun er den eneste jordemoder jeg går til, og så er der lægen, så det er ok. Alle mine prøver er som de skal være, og lillebror holder sig på den samme vægt som storebror. Her i 37. uge, ligger han på omkring de 2500 gram, så det er lige lidt under Spunken, men næsten ens. Det er fint med mig. Noget af det jeg frygtede ved at få svangerskabsdiabetes, var at komme til at føde en kæmpe kleppert, og det ser bestemt ikke ud til jeg behøver at frygte det.
Han ligger med hovedet godt nede i bækkenet, men står endnu ikke fast – det gjorde Spunken på intet tidspunkt, så det regner jeg heller ikke nødvendigvis med at lillebror kommer til.

Min egen vægt siger nu +6 kg, så jeg kommer da deropad efterhånden. Jeg holder mig stadig i nakken, men må indrømme at trangen til kage er blevet meget større og lysten til gulerødder meget mindre…så det er en smule svært 😉

I stedet for at ta’ bus eller taxa til Hvidovre, tog jeg sgu bilen. Jeg havde en kyndig bilist i form af Spunkens mårmoar på passagersædet, men hendes eneste opgave var at holde ekstra øje med cyklisterne, og så assisterede hun nede i Hvidovres p-kælder, hvor det lykkedes mig at få den sidste ledige plads, tæt op af en Polo og en stolpe. Der skulle lirkes lidt, men vi fik parkeret – og kunne begge komme ud af bilen.

Fremover skal jeg til jordemoder HVER uge. Så nu ved jeg hvad jeg skal lave de næste 4-5 torsdage. Det er godt jeg næsten har barsel, så tiden er til det. Det er også godt at jeg er begyndt at køre mere bil, for nu ta’r det trods alt ikke over en time at komme derud, men det kan i stedet gøres på omkring 20 minutter. Det er rart.

– og så var der det med manualen, tænker du? Jo…I går lykkedes det mig at køre med fjernlyset tændt hele vejen fra børnehaven og hjem. Jeg var ellers så glad for de søde bilister, der holdt tilbage for mig så jeg kunne komme ud på vejen, men også en smule irriteret på de bilister der blinkede til mig. Farten blev jo overholdt til punkt og prikke, så hvad skulle de blinke for 😉
Jeg fandt manualen til vores bil, og har nu læst en smule op på det med lys… så nu ved jeg at jeg ikke skal røre ved den pind dér, eller i så fald holde øje med et blåt ikon på instrumentbrættet…

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Anette
    torsdag 2. oktober 2014 at 17:02

    Åh jeg husker første gang jeg var højgravid og havde lirket bilen ind på en lidt lille parkeringsplads. Da jeg kom tilbage, havde en anden bil lirket sig endnu tættere på fordøren. Så flodhesten = mig+22kg måtte kravle ind fra passagersædet og henover gearstangen. Årh hvor jeg bandede!

    • Reply
      Therese
      tirsdag 7. oktober 2014 at 09:36

      Hi hi hi. Det har sikkert været et smukt syn 😀 Jeg ville gå helt i baglås hvis jeg skulle kravle henover gearstang osv. Ha ha.

  • Reply
    celenaandboys
    fredag 3. oktober 2014 at 00:43

    I had the same thing happen to me as Anette…. I had to climb through my passenger side because some idiot parked super close to my driver’s door and I couldn’t get in!! With my last son, I was +27 kg and 40 years old… bad combination to be climbing though a car 😉 xox

    • Reply
      Therese
      tirsdag 7. oktober 2014 at 09:37

      Ha ha, oh I can imagine 😀

    Leave a Reply