Dagens hyggelige projekt – jeg tror på det hyggelige

01b42cfc79242c326ec083161097f30517Gajolen er vokset fra str. 50 til str. 62 på seks uger. Det betyder at jeg har en del tøj der skal pakkes ned, og en del tøj der skal findes frem og lægges på plads. For pokker, for alt str. 62 står i nogle kasser, gemt i nogle poser, i pulterrummet. Men han trænger til bukser som ikke klemmer på tæer og mave, så det må hellere blive i dag.

Hvis jeg nu ser på det som et hyggeligt projekt, kan det være at det viser sig at være det….

Nu jeg alligevel er deroppe, er der vist også 3-4 maskiner med tørt tøj, der skal lægges sammen og på plads 😉

Det er så let at lade hele 1. sal eksplodere, og så praktisk glemme det når man ikke er deroppe. I det nye år, tror jeg der skal laves et ordentligt vasketøjssystem med mange kurve, så der er sorteret og nogenlunde ryddeligt. Samtidig kunne man ansætte en teenager der kunne være vores fuldtidsvasker…

Det er egentlig ret svært at finde pæne vasketøjskurve – især med tanke på at man måske skal bruge 4-5 stykker (hvis der skal være til mørkt, hvidt, koge- og  uldvask. Denne her er nu ret pæn – men lige pebret nok iggå. Det vil nok også være lige i overkanten med flere af dem, side om side.

Hvordan er din vasketøjsrutine? Vasker du løbende hele ugen, eller er der en fast vaskedag? Fortæl gerne, for jeg trænger til inspiration og løsninger.

 

13 comments
  1. Vi har vaskekælder (bor på 2. sal). Det ooorker man nærmest ikke. Vi har som regel 2 vaskedage om ugen og synes det er meget vasketøj med en 2,8 årig og baby på 3 mdr!
    Mht. vasketøjskurve, så jeg nogle rigtig fine i Søstrene Grene. Sådan nogle “tråd”-kurve agtigt (svært at forklare) med vaskepose/net ned i. Synes de var lidt “rustikke”, hvis man kan kalde det det 🙂

  2. Halløjsa. Jeg vasker hver dag, vi har det hele i kælderen. mine unger er 8 og 11år, med idræt 2 gange i ugen for hvert barn, ridning, spring, og 2 x fodbold bliver det til meget tøj!! Jeg har vaskekurve fra Doktor House (hedder det det)? Sorte og hvide med striber. Jeg ligger det sammen i kælderen, og hvert familie medlem har en kurv, som jeg stiller under trappen, og så må de selv hente og ligge i skabet. Kurven skal tilbage i vaskerummet ellers bliver tøjet ikke lagt sammen, og de må selv ned og tage ned fra snoren, bruger kun tumbler til kogevask. Jeg synes der er MEGET mere tøj end da de var små. KH Lone

    1. Hver dag? Sætter du så vasken over om morgenen og ordner den om aftenen, eller hvordan?
      God idé at lade familiemedlemmerne selv stå for at lægge tøjet på plads. Det vil jeg gøre dig kunsten efter når drengene er større 🙂

  3. Her vasker jeg kun i weekenden – i hverdagene har jeg så meget andet at tage os til med madlavning, oprydning osv. at der ikke også er tid til tøjvask. Så fredag morgen sætter jeg den førtse maskine over – den er så færdig når vi kommer hjem fra arbejde.

  4. Vi vasker løbende, det er mig der har den tjans. Jeg har bare købt billige hvide Skubb kurve i IKEA og har skrevet farve 60*, hvid 60*, etc med sorte selvklæbende tal. Det fungerer fint og de passer fint i den reol der står i bryggerset.

    Hvor er det vildt som han vokser. Mia er først lige på vej i str 74 (10 mdr) og passer stadig leggins i str 60… Du må have virkelig god mælk

  5. Hos mig er der en fast vaskedag, benytter vaskehus. Og da jeg er alene, vælger jeg sådan lidt efter hvordan jeg bar benyttet tøjet og har til både lyse og mørke maskiner på 60 grader, det er skiftevis den lyse og den mørke.

    Da jeg var mor til 4, og boede på landet kørte vaskemaskinen konstant. Det var før engangs ble tiden. Brugte ble trusse, lanolinbuks og sparkedragt. Og ja, alt blev skiftet, undertrøje, ble, buks og sparkedragt, så du kan næsten gætte dig til hvor meget vasketøj det gav :-). Mine 2 ældste var nattevæder, så her var der minumum 3 maskiner dagligt + 1½ maskine i baby perioden. Derud over var der arbejdstøj fra deres far, ca 1 maskine dagligt.Sidst men ikke mindst de almindelige maskiner 8 maskiner om sommeren og 10 om vinteren. Der smut ca 1½ – 2 pakker vaskepulver om ugen.

    Hos yngste, kæresten er ekstrem løber (har derfor meget sportstøj) yngste har også normalt meget (men må jo ikke det vilde endnu) og bettemanden på 5+3 (5 kg.), vasker de flere gange i ugen, De går også i vaskehus.

    I dag er jeg ikke så glad for det at vaske. Tror jeg blev mættet da børnene var små 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om