2 In featured/ kultursøndag/ spunken

Kulturlørdag med den største dreng

Kulturlørdag med den største dreng

Nu har vi efterhånden været inde i byen (København) nogle gange, og hver gang vi er gået forbi “Vor Frue Kirke”, har har Spunken spurgt om vi ikke skulle ind og kigge. Da min venindes søster Hanne forleden skrev at hun spillede orgelmatine i kirken, var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg tog derfor Spunken i hånden og smuttede derind lørdag formiddag.

Han havde selv bestemt at det var læderjakke og grønne sko der skulle på. Store dreng. Det var vigtigt at ha’ pænt tøj på derinde til koncert. Jakken er lige ved at være for kort, og selv om jeg havde lavet en plan for sæsonens sommerjakke, har han selv ønsket at få en ny læderjakke. Så sådan må det blive, hvis de altså kommer på lager nogle steder igen. Lige nu er alt udsolgt. 

Kirken var kæmpestor. Det er længe siden jeg selv har været derinde, så jeg kunne heller ikke lade være med at stoppe og og kigge op i det høje loft.
Vi mødtes med min ven Mads, som jeg kender tilbage fra kirkesangerdagene i midt 90’erne. Vi fandt alle tre en god plads og ventede spændt på musikken.

Spunken sad helt stille. Lydene fra orglet fascinerede ham, og han hviskede af og til hvis der var noget der var sjovt eller “anderledes” som han så fint sagde. Orglet kan lyde på mange forskellige måder, så da Hanne spillede Peter Bruuns “Vuggesang”, var det ikke svært at høre når der blev spillet fuglesang, englelyd og andre spændende elementer. Jeg var helt solgt.

En lille powernap

Midtvejs i koncerten, måtte Spunken gi’ op. Han sad med lukkede øjne, for det gjorde flere af publikum så han. Men de rare lyde, gik lige i kroppen. Kort tid efter snorkede han op ad mig, og det var helt ok med mig.

Da koncerten var slut, vågnede han. Glad over oplevelserne, lidt flov over at falde i søvn. Men jeg forsikrede ham om at det var helt ok.

Det var en dejlig kulturlørdag. Næste gang der er koncert i kirken, tror jeg vi skal afsted igen. Måske der snart er en koncert med kor eller en dygtig sanger. Det tror jeg ville falde i Spunkens smag.

 

 

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Karin
    mandag 27. marts 2017 at 14:18

    En dejlig oplevelse og smuk genfortælling.
    At give sådanne oplevelser med så længe det er muligt betyder så meget senere, taler af erfaring.

  • Reply
    Celena
    søndag 23. april 2017 at 00:52

    It is so funny- I remember when you were pregnant with him! Now, to see him such a big boy, is amazing! Hope you had a good day… and good weekend to you! xox

  • Leave a Reply