1 In featured/ haven

Om vand i haven og tørstige dyr

Det er ingen hemmelighed at tørken har ramt landet hårdt. Bønder taber penge, dyr bliver slagtet før tid fordi der simpelthen ikke er mad nok. Afgrøderne bliver få, hvis der overhovedet er noget at høste – og priserne stiger på alt det vi normalt tager for givet. Det er ikke for sjov. Jeg har den dybeste medfølelse for alle dem der er ramt af tørken.

Du kan hjælpe havens dyr med vand i haven

Dyrene i haverne tørster også. Både de små pindsvin, musene, fugle og helt små insekter. Man kan gøre meget for havens dyreliv ved at sætte små skåle med vand ud. En lille skål med vand, et par sten i og så hyppige opfyldninger. Man bliver overrasket over hvor hurtigt der er “bid”. Insekterne sætter sig på stenene og nipper af fugten. Fuglene plasker og bader. Pinsvinene kommer så snart mørket har lagt sig – vi har et stort et af slagsen, der vralter hen til vandet ved 23 tiden hver aften.

Plastik-fantastic

Jeg har for længe siden klikket noget værre “kinalort” ned i handlekurven. Et soldrevet springvand. Det kostede vist 39 kroner, eller deromkring. Her tre måneder efter, er det ankommet i posten. Det virker, og ligger fjollet i en murerspand med lidt blomsterafklip. Drengene synes det er sjovt, og insekterne strømmer til og sætter sig på blomster og omkringliggende fliser der bades i vandet.

Man får jo helt lyst til et mini-havebassin med et par åkander og et lille springvand – men jeg skal vist ikke komme med flere haveprojekter i år. Hi hi. Vand i haven har det vist også med at tiltrække myg, medmindre springvandet måske egentlig holder dem lidt væk?

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karin
    fredag 20. juli 2018 at 07:03

    Små ting kan skabe stor glæde, og når det så er noget med vand, så er børnene da helt solgt.
    Det med vejret er en svær ting. Tænker på sidste år, den vil blive husket for al det vand, så mange landmænd ikke fik sået deres vintersæd etc. Og 2018 er så tørken. Jeg har så nogle år tilbage i tiden, så som 1975, hvor temp. sneg sig op på 36.4 grader, og ja, det var her i Holstebro. Eller 1959, hvor foråret begyndte 1. marts med masser af varme og tørke (det var året jeg blev født – og fortællingen om hvor dejlig et forår/sommer til at tørre bleerne, er blevet fortalt så mange gange)
    God fornøjelse med sommeren 2018, tørken, legen med vand etc.
    PS: Tror på vi skal tænke os om, og gøre noget ved klimaforandringerne. Jeg tager selv små skridt hver dag.

  • Leave a Reply