4 In gajolen/ hverdagslivet

Ridser i lakken

To dage i træk, bakkede jeg ind i noget. Der er ikke sket stor skade, men jeg skal en tur forbi værkstedet efter en lakstift.

To dage i træk…. så har man for travlt. Ikke som sådan i kalenderen, men på første sal. Så nu har jeg øvet mig i at ta’ den med ro. Trække vejret en ekstra gang, og gøre det nemmere for mig selv. Det ér bare nemmere hvis tøjet bli’r lagt frem aftenen i forvejen. Det er rarere hvis jeg kommer i seng før kl. 23, for så er jeg ikke så træt når vækkeuret ringer. Tænk at der skal to ridser i lakken, for at tage mig tid til at stoppe op, og planlægge i forvejen.

Bloggen lider

Jeg tænker en del over hvad der skal ske herinde. Min Instagram har taget en drejning. Blomster, haveliv, tanker og en smule børn. Det gi’r mig ikke fuldt afløb i skriveriet, og jeg holder enormt meget af at få lov til at fylde med ord. Det er jo det bloggen er god til – men er det så ok at ingen læser det? For det er efterhånden mest for min egen skyld, og så halvt så mange læsere som før Instagram kom til. Stort set. Men det gør egentlig ikke noget, for det er også en form for terapi at skrive herinde.

 

Her ser han glad og frisk ud, fem minutter senere blev han afleveret skrigende og hylende i børnehaven. (Han glæder sig en del til halloween, hvis du skulle være i tvivl). 

Lillen har det svært

Det fylder meget at Gajolen har det svært. Det var SÅ nemt med Spunken, det dér børnehaveliv. Der var perioder hvor han var lidt træt af det, men det varede ikke længe. Sådan er det ikke med mindsten. Han har det svært for tiden, og det dræner mig fordi mit hovede hele tiden er i “fix-it”. Jeg vil så gerne gøre det nemmere for ham, støtte ham og være der for ham. Men det kan ikke gå stærkere end det gør. Hovedårsagen er hans sprog, som i dén grad halter bagefter. Det er svært, og her et års tid efter opstart til talepædagog, har der ikke været store fremskridt.

Nu er der lagt en ny strategi, og jeg håber at det går. Nu er han nemlig selv så meget klar over det, at hans selvtillid er dalet og han ikke har lyst til at øve sig. De andre børn driller, og selv om han snart er en stor dreng på 4 år, der går i mellemgruppen, bli’r han kaldt en baby. Dét er hårdt. De voksne er meget søde, og de er klar over hvad der foregår. Men det gi’r mig ikke mindre lyst til putte ham ind under min vinge, og holde om ham for altid.

 

Men ellers går det godt ..

Ok, det blev en længere svada. Det var ikke for at bringe dit “lillefredagshumør” helt i bund. Der er også gode ting at fortælle.

 

Spunken trives i skolen, og i dag skal han til fødselsdag hos Vigga fra klassen. Der kommer til at være gang i den, så jeg forudser at det er en træt dreng jeg henter klokken halv fem.

Inden da skal jeg ha’ noget arbejde fra hånden. Jeg var til møde i a-kassen i går. Der er kommet nye regler omkring dagpenge og selvstændig virksomhed. Der er ting der skal undersøges, og inden jeg får set mig om, er de nok gået 3-4 timer med det.

Rigtig god torsdag til dig 🙂

 

 

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    conny
    torsdag 4. oktober 2018 at 11:32

    Jeg husker tydeligt den der fornemmelse i maven, når børnene havde det skidt i en kortere eller længere periode. Til info kan jeg sige, at fornemmelsen også kan komme, når børnene er blevet 28 og 33 😉 Nu har de heldigvis andre end deres moar at læne sig op ad.
    Jeg krydser fingre for, at talepædagogen får trykket på de rigtige knapper ind til Gajolens tale. Det må være frygtelig frustrerende for den lille mand, at der ikke kommer det ud af munden, som han hører inde i hovedet.

  • Reply
    Lisbeth
    torsdag 4. oktober 2018 at 11:49

    Uh, det gør ondt i maven på mig med din lille gajol. Jeg har fulgt dig så længe og har en dreng på samme alder som Pascal. De kan virkelig være hårde ved hinanden i sådan en børnehave. Og ja, hvis ikke det er sproget, er det jo noget andet. Håber han kommer efter det snart den lille mand

  • Reply
    Trine F
    torsdag 4. oktober 2018 at 12:02

    Når ens børn har det skidt, har problemer eller andet, så vil vi gerne løse det for dem, det er helt naturligt, også når de bliver voksne og selv har børn.
    Og alt den tankemylder det giver, er nok til at man glemmer ting omkring sig, og også hvad man lige er i færd med.
    Håber at alt løser sig.
    Vi er nok en del der læser med stadig, men ikke er gode til at kommentere. Jeg håber at flere vender tilbage til blogland, for IG giver ikke det samme.

  • Reply
    Karin
    fredag 5. oktober 2018 at 07:10

    Det er ikke spændende når børnene ikke har det godt. Det gør mig ondt at mindsten lider som han gør. Derfor glæder det mig i har ændret lidt i de tiltag der evt. kommer til at hjælpe ham på sigt. Krydser fingre.
    Når du har de spekulationer, både med mindsten, og ja, din egen situation mht. arbejde, så er det ikke unaturligt at glemme, lave overspringshandlinger etc.
    Jeg læser med, og kommentere stadig her. Hvorimod på IG, da ser jeg, men det er så det, tænker ikke videre. For mig er blogland lig med fordybelse, det passer bedre til min alder og mit helbred.

  • Leave a Reply