Fredagslisten #16 - CopenhagenDaily
0 In lister

Fredagslisten #16

Velkommen tilbage til en kær gammel ven. Det er tre år siden sidste fredagsliste, så det er da vist på tide med en ny og frisk 2020 omgang af kategorien.

Jeg er ret glad for at lave lister. I notesbøger, på telefonen, på computeren, på bloggen. Alt for ofte laver jeg lister i hovedet – det skal jeg holde op med, for de er ofte meget gode, men hurtigt glemt.

Rapsmark
duft til raps


Fredagslisten

1.

Jeg lytter til ung musik disse dage. Ung, småvred og rappende. Anderson.Paak er klart på top 3. Han er freaking svedig.
Det er en fin kategori når man er småknust udi følelsesregistret.

Dixie Chicks er også ok, når det er de vrede sange i højt tempo og fulde af energi. Gaslighter er en ret fed single – og jeg ser frem til deres kommende album.

2.

I denne uge har jeg slet ikke tænkt over hvad jeg har spist eller drukket. Bare gjort hvad der passede mig. Derfor har jeg også købt alt muligt stenet og ugens madtip må være den meget mystiske jordbær “smør” fra Naturli’ Købt som et eksperiment, for måske det var noget der passede til morgenens knækbrødmadder og ristet rugbrød.

Det smager åndsvagt godt. Synes jeg. Drengene gider det ikke…..så det er sidste gang jeg har købt det. Jeg kan I K K E administrere det, på samme måde som Nutella og andre søde slags pålæg.

3.

Jeg ser vrede mænd i FBI uniformer. Desværre blev jeg hurtigt færdig med sæson 3 af “Good Girls”, så jeg måtte finde noget andet. Det blev “Graceland” hvor den meget pæne skurken fra Good Girls er med.
Ret tilforladelig FBI-serie, med lokation i LA.
Der ligger 3 sæsoner på Viaplay.

4.

Det gjorde mig glad at holde ind til siden ved en KÆMPE rapsmark i dag. Stik mod alle regler, vadede jeg ind i marken til jeg var omringet af gule blomster.
Jeg elsker duften af raps og mælkebøtter. Det er duften af forsommer.

5.

Det ærgrer mig at denimjakken ikke passer mig helt så godt som jeg gerne ville. Det kan vist kun betyde at de dér kettlebells skal svinges lidt mere, så mormorarmen kan blive strammere igen. Coronatid har ikke været træningstid.

raps i haenden

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply