Om tvungen udetid og spinatvafler

I går skrev jeg om drengenes gaming. I morges stod de op, gik ned i stuen, og spillede lidt.
Inden jeg kom ned, havde de spillet en halv time, og så skiftede de mellem at spille og se film, til jeg nogle timer senere, sendte dem ud at få sko og jakker på.

Jeg selv trængte også til luft. Derfor hoppede vi alle tre op på vores cykler, og kørte først til de nærliggende “fyrretræer” hvor der er en lille naturlegeplads.

Cykelmyggen

Har jeg sagt jeg har fået min mors “gamle”, men nærmest ubrugte, cykel? Den er så skøn at cykle på, så i forhold til da jeg før hellere ville okse efter drengene på mine korte ben, er jeg nu helt glad for at cykle igen.
Min gamle cykel havde udtjent sin værnepligt, efter mange trofaste år, og kunne ikke mere.

Der blev hurtigt kedeligt på naturlegepladsen, så jeg foreslog vi kørte op til nærmeste større legeplads. Vi havde heldet med os, for der var næsten ingen mennesker. En mor og hendes tro drenge, samt en far med en datter. Så gik det an.

Der blev leget, rutchet, snurret rundt, gynget og dinglet. Undertegnede forcerede op til flere “jorden er giftig” baner, og blev bekræftet i at venstre sides balance er dårligere end den højre. Det skal vist lige trænes lidt, det balancepunkt.

Freestyle i køkkenet

Jeg skrev til søde Ditte tidligere. “Er det dig der har en god opskrift på spinatvafler?”. Hun lægger hver dag alskens skønne billeder ud, og jeg syntes at kunne huske hun havde eksperimenteret med spinatvafler.

Desværre kunne Ditte ikke hjælpe, så jeg besluttede mig for at freestyle. Det er nu også nogle gange det der er sjovest i et køkken. Uanset om resultatet kan gå hen at blive tvivlsomt…

Processed With Vsco With A6 Preset

De blev gode – og virkelig nemme at lave:

Spinatvafler

  • 4 (meget) store æg
  • 150 gram spinat (jeg tøede frossen spinat op i lidt afkølet kogt vand)
  • 3 dl havregryn
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • En sjat ærtemælk

Det hele blev blendet i min smarte lille blender, og så ellers hældt ned i vaffeljernet. Der blev 8 vafler ude af portionen – fulder af huller fordi jeg aldrig fik hældt helt nok dej i….? Er man skarpere til det, kan det være man kun får 6-7 spinatvafler.

Drengene fik en spinatvaffel hver, med kylling og pesto på. Jeg selv nappede en med tun og en med humus. De smagte virkelig godt, var bløde og lidt svampede. Ikke spor “æggede” som jeg ellers ofte synes vafler kan blive, når det meste væske er æg.

Vi holder os mætte nogle timer endnu.

Ved 16 tiden kører jeg op til det lokale bageri, efter to “Too good to go” poser. Så er der brød til både morgenmad og madpakker de næste dage. Hvis du ikke kender konceptet, burde du downloade appen og se om der er en bager eller butik nær dig der tilbyder servicen. Det er en super god måde at støtte lokale på, og samtidig begrænse madspild.

6 comments
  1. Umm det er dejlige at cykle og find i håret og som jeg kan se, er der plads til lidt at hvert i cykelkurven, måske næste gang madpakker og drikkelse?
    Hvor er du bare sej, sådan at kaste dig over sådanne lækre vafler. Det kan være jeg skal prøve dem, bare som pandekager, da jeg ikke har et vaffeljern

    1. Næste gang tror jeg bestemt vi må tage madpakker med! – lave en lille picnic på legepladsen måske 😀

      Prøv dem endelig. Jeg er sikker på de også blir lækre og vamsede, på panden.

  2. Tvungen udetid er guld værd. At det så bliver til både cykel, leg og boldspil er jo en ekstra gave.
    Måske skulle jeg prøve de vafler – de lyder til at være lækre. Tror desværre ikke jeg kan snyde spinaten i børnebørnene, de har det begge som deres mor. Hun kan kun spise spinat frisk fra haven eller frisk i salatskålen, der skal bare være bid i den 😉
    Too god to go er er ikke helt slået igennem her langt ude mod vest. Der er for få på listen.

    1. De smager ikke af spinat – og hvis du er smart, siger du bare det er frugtfarve 😉 Ligesom når nogle (gys) laver blå kartoffelmos eller rød mælk som “nissesjov” i december 😀

  3. Mums de der vafler de ser altså gode ud!
    Det lyder dejligt med en cykeltur. Lidt frisk luft gør underværker. Vi er også kæmpefan af To Good To Go.

    Dbh.
    Helle

    1. De er nemlig super gode de vafler. Jeg skal helt sikkert lave en flok igen snart, og måske se hvor mange dage de kan gemmes. De kunne jo være en smart løsning til madpakken 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere