Man har et standpunkt til man…

Drengene er 5 og 8 år gamle.

“Fortnite” har en aldersgrænse på 12 år.

Hvor mange gange er jeg blevet spurgt af Spunken, om han må spille Fortnite med sine venner fra klassen?

“Jamen ALLE spiller det!” – eller dvs. i starten var der 2 der spillede. Så 3, og nu 4-5.

Drengenes far og jeg, overgav os for et par uger siden. Ikke så meget fordi den ældste ikke kan styre det – men hvis han spiller, er det umuligt at holde lillebror væk fra skærmen.

Inden de gik i gang, fik de begge forklaringen på hvad et “adrenalinspil” er, og hvorfor der er aldersgrænse på den slags spil. Nu er kunsten at vi som forældre lytter efter og observerer deres humør, både før og efter spil. Det er ikke sundt for børn med alt for mange adrenalinudslip, og selv om der hverken er blod eller splat i Fortnite, kommer hjertet op at pumpe og man overraskes.

Indtil videre ser det ud til at gå rigtig fint.

Der er også social læring at hente

Nu spiller de begge. Med den stores klassekammerater. De har helt selv fundet ud af hvordan skidtet fungerer – for ærlig talt, jeg gider ikke sætte mig ind i det. Jeg var sådan en type der spillede Sims og Lemmings….

Det er fedt de kan spille med deres venner. Især lillebror der ikke har været i børnehaven siden midt i marts, mangler social kontakt. At hænge lidt ud online med storebrors venner, er både sejt og sjovt.

I går kørte jeg i Elgiganten efter headsets, så de kunne tale sammen med kammeraterne. Det var den bedste investering længe, for så er der stadig ro nok til at høre musik eller sidde og læse.

De spiller på Playstation. Spunken har også spurgt om han må få Fortnite på sin iPad, men jeg synes vi skal holde os til at det kun er ét sted. Så er det også nemmere for os forældre at styre hvor meget de spiller.

Hvad er din holdning til gaming?
Spiller dine børn?

7 comments
  1. De må spille, men et godt råd, sæt dig ind i det, i detaljer, der kommer andre spil og andre ting, jeg synes det er vigtigt at kende til deres interesser online. Fx youtube, nogle tror bare de kan sætte ungerne til at se uskyldige film…..selv med børnefilter på, dukker der ting op, de bare ikke skal se. Så lyt med, lad dem vide du lytter med, fortæl at der findes tåber online og vær sikker på de altid tør komme til dig, også hvis de har gjort noget forkert online, fortæl at vi alle sammen fejler online, hvis dem historier om dem der er blevet snydt online, uddan og advar, tror det kan lade sig gøre uden at skræmme

    God weekend

    1. Tak for råd, Bente.
      Du har helt ret, man skal sætte sig ind i det. Jeg tror også jeg fik formuleret mig lidt dumt. Jeg vil godt holde øje med sikkerheden i spillene, og være grundig med at opdrage drengene i hvordan man gebærder i en onlineverden.
      Men det at spille spillet…. altså styre sine mænd osv. Det bruger jeg ikke krudt på

      Youtube er jeg meget opmærksom på. Af og til kommer der film ind, som ikke burde være sluppet igennem der filtre der er. Så det er rigtig vigtigt at have et øje og et øre på hvad de sidder og ser 🙂

  2. Ha! Du er ligesom mig!
    Overgav os også for 3-4 uger siden – korte intervaller fortnite med klassekammeraterne for den store. M spiller med – og de spiller på ipad.

    Man har et Standpunkt til man tager et nut – og det giver noget socialt at “se” kammerTerne når skolen er lukket – og nu åbent.

    1. Ha ha, to alen af et stykke.

      Ja, det er nemlig rigtig fint socialt. I Spunkens klasse, er der delt op i to hold. Hans bedste ven og han, er ikke på samme hold. Så er det rigtig fint de kan mødes i spillet og snakke sammen derinde.

  3. Pyha. Vendte lige dine tanker med min søn, han fylder 35 i år, og er mere eller mindre opvokset med spil, først commandor, Amiga, videre til det berømte Counter Strike, han har en del af æren for Astralis i dag er til. Men som han fortæller mig i dag, har jeg jo ikke været klar over hvad der ellers er sket, talt om etc. Så han vil side med på sidelinjen, så langt det er muligt. Han er blevet bonus far til en dreng på 12 og en pige på 14, og kan mærke og fornemme hvad der sker.
    Min søn mindes nogle invitationer til private chatrum. Det var ikke altid okay kommunikation for børn eller teenager, Idag er det jo blevet meget mere barsk. Bonus sønnen spiller også Fortnite, og her har min søn set ting, han gerne ville være foruden, og har selvfølgelig haft en god snak med bonussønnen.
    Pas på guldklumperne, men pak dem ikke ind i vat, hjælp dem ved at være synlig, forklar det ubehagelige, rust dem til at stå på egne ben. Det er mine råd.

    1. Det er bestemt også det jeg bekymrer mig mest over. De åbne chatrum. Drengene har fået streng besked på ikke at kommunikere med nogle på skrift, derinde, men man ved jo aldrig helt sikkert hvad andre kan finde på at skrive derinde. Det er en svær verden at færdes i, for både børn og deres forældre.
      Tak fordi du vendte dine tanker med din søn 🙂

  4. My boys (aged 15, 13 and 10) all play video games. Lately, I have taken a totally different approach with these games as it is a way for them to keep in touch with their friends. My youngest has daily “play dates” and it is almost pleasant to hear him talking to his friends over the PS4. They know not to talk to strangers online and I am more comfortable when I can hear them playing (so I know who they are with). Have a good weekend xox

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om