I går nåede jeg at tænkte “ej hvor fedt at slippe for tudeture og grådlabilitet denne gang”. To timer senere, sprøjtede tårerne ud af mine øjne, mens jeg ammede og kunne høre at Spunken var sur/ked ovenpå, mens han blev puttet.
I dag er Spunken blevet afleveret i børnehave, og da Kjærsten gik GRÆD Spunken og var helt utrøstelig. Igen tuder jeg, og kan mærke at det gør ondt helt ind i maven at min store dreng har nogle dage der er svære et komme igennem.
Han vil så gerne, og han er så sød ved sin lillebror. I morges da vi vågnede, skulle der kigges og kysses og han får lov til at være med når han har lyst. Det er jo helt naturligt at der kommer en reaktion, men lige så afslappet som jeg er omkring babyen denne gang, lige så anspændt er jeg i forhold til om jeg gør det godt nok i overgangsperioden for Spunken.
Mens jeg sad og tudede i går, skrev jeg med min skønne genbo. Som hun skrev, så gennemgår kroppen en “lille overgangsalder” på 3-4 dagen efter fødslen, og det passer jo som fod i hose. Mælken er i dén grad løbet til, og jeg er helt groggy af hormoner og bekymringer.
Det (værste) hormonelle går over om et par dage, men min usikkerhed med Spunken vil nok kræve lidt tid. Ind til da, vil jeg gøre alt jeg kan for at give ham dejlige eftermiddage. I dag når han kommer hjem, skal vi bage pandekager sammen. Måske jeg enda selv ta’r bilen i dag og henter ham, for jeg kan mærke jeg savner det.
5 comments
Bare et lille trick, der virkede den gang jeg stod med en tre-årig storesøster og en helt nybagt lillebror: Hvisk den store i øret, at I elsker ham/hende allermest, når bølgerne går lidt højt og sig, at det er vigtigt, at den store lige hjælper med, fordi den lille jo er lidt besværlig og ikke ved bedre. Det føles forkert, for det er jo ikke sandt, men det hjælper den nybagte store over en lille smertepukkel og en uundgåelig følelse af forskydning. For min erfaring er, at man ikke kan undgå en smule jalousi. Det ville være unaturligt andet. Men hvis man tager det alvorligt på det niveau den store befinder sig, så har det næsten en magisk effekt. Det skal selvfølgelig ikke fortsætte 🙂 Men lige i starten fungerer det. Tillykke til dig med din udvidede familie! Jeg husker det selv som magisk og jeg følte mig meget rig. Det gør jeg stadig nu hvor de er 20 og 23.
Jeg kan mærke at der allerede er bedring. Det er rart. Jeg får rent faktisk lov til at kramme ham og høre om hans dag nu 🙂 Jeg ved der vil være hårde perioder fremover, og så må jeg tage det lidt som det kommer det hele.
Tak for dine gode råd 🙂
Jeg husker det kun for godt! Jeg kæmpede også meget med, at jeg kunne mærke, at junior ikke var helt glad. Altså på mange måder var han glad, men det var svært for ham at forstå, at jeg ikke kunne være der hele tiden, selvom jeg prøvede alt hvad jeg kunne. Efter ikke særlig lang tid blev vi nødt til at lave rutinerne om, for han var vant til, at jeg gjorde ham klar om morgenen, og det forsvandt da jeg dårligt vidste hvornår og hvor meget søvn jeg fik. Men vi blev alligevel nødt til, at jeg begyndte at gøre ham klar igen – for det havde han brug for. Det var enormt hårdt – både fysisk og psykisk, men det gik jo alligevel det hele altsammen.
Jeg kan mærke at det går mig ret meget på at jeg hverken kan hente eller bringe til børnehave. Det blir ret godt når det kan lade sig gøre igen, for det er så vigtigt med de der 15 minutter om morgenen, og en god aflevering eller hentning.
Nu har jeg givet ham nattøj på de sidste par dage, og det er også en rigtig god tid til at få snakket og krammet lidt. Det går fremad, men det er godtnok en omvæltning for alle <3
Selv efter så mange år (29/26) så husker jeg de/den dag. Det er ikke nemt at komme gennem, omgivelserne fortår ikke altid hvorfor.
Det kommer bare rolig, dog vil der være stunder hvor Spunken vil bide fra sig på både den ene og den anden måde, og det også fremadrettet. Har en oplevelse fra da yngste var ca ½ år, jeg ammede stadig, men havde været hjemmefra med overnatning (havde malket ud), så det blev direkte ind og amme, da vi landede hjemme, hvor sønnike (lige fyldt 3) fandt min læbestift og neglelak i tasken og oversmurte sig i begge dele, da han følte sig svigtet.
Jeg skulle lærer, og det tog tid, i dag er der ingen ar siger han, de er alle helet.