Om Pokemon, blomster på bordet og en lille Pixi

1 delinger
1
0
0

Vi kom sent hjem i dag. Spunken havde en aftale med en ven fra klassen. En gåtur hen til legepladsen, og så måtte de spille Pokemon ind til klokken halv fem. Klokken tre gik de fra fritten, og havde det dejligt – man kan mærke at drengene vokser i takt med de får mere “frihed”.

Pokemon får vi brugt en hel del tid på. Det er løsningen på at få drengene (og mig selv) mere ud af røret. Vi går lange ture, korte ture og spiller på vej hjem i bussen. Når der lige er fem minutters tid til overs, bytter vi Pokemons og ser hvor langt hinanden er nået i forskellige udfordringer. Det er skide hyggeligt – og nu har Gajolen også fået lokket en af sine venner fra klassen, med på moden. Næste weekend tager vi en udendørs legeaftale et godt sted, og så får de to rødder lov til at spille sammen.

Blomstrende spisebord

På mit bord, står den fineste buket. Nu er tulipaner og løvemund blevet slatne, og smidt ud, men tilbage står stadig fine blomster og de kan leve mange dage endnu.
Der er ikke noget som en gang forår på bordet, til at lysne humøret og give en kærkommen farveklat en halvgrå morgen.

Jeg er super tilfreds med at jeg købte et rundt spisebord da vi flyttede hertil. Der er fint plads til os tre, og når så min mor kommer ind, kan vi rykke bordet lidt frem så der er plads til en fjerde.

Når man igen gør den slags, ser jeg også frem til at lave middagsaftaler med skønne veninder. Grin og snak omkring et rundt bord, dækket med vinglas, en skøn middag og det hele. Man har lov til at drømme.

Pixi er flyttet ind

Drengene har fået kæledyr. En lille nuttet hamster. Hun får sit helt eget blogindlæg en dag, men jeg deler alligevel gerne et billede af hende. Begge drenge synes at hun er såååå nuttet, og et par gange om dagen tager vi hende ud og nusser med hende.

De dage jeg arbejder hjemme, tager jeg også Pixi ud. Til at starte med var det så hun blev hurtigere tam – men altså, lad os bare være ærlige. Jeg hygger mig temmelig godt med det. Nuttet og nemt kæledyr, må man sige.

1 delinger
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om