Travl dag

Pyh, det her barselsliv, kan godt blive lige travlt nok. I morges stod jeg op, ved 8 tiden. Spunken sov videre, mens jeg fik taget yogatøj på, lavet mig en smoothie og sat høstakken (som nu er begyndt at falde af, af amningen – var ellers blevet så tykt og lækkert, under graviditeten). Så vækkede jeg Spunken – som blev noget knotten. Vaskede ham, gav ham mad og lagde ham så i liften – endnu mere knotten Spunk. Så afsted i fuld firspring til yoga. Der fik jeg lavet lidt diverse strækøvelser, mens Spunken hyggede på et tæppen. Pludselig blev han ildrød i hovedet, og forlangte opmærksomhed. Så fik han mad, lidt nus og faldt i søvn. Han sov igennem solhilsen, hundestræk og noget kobra, og vågnede så igen da det var tid til afspænding. Så pakkede jeg os sammen, og gik ud og skiftede ham, for så at lægge ham i vognen. Knotten Spunk!

Vi trillede forbi en dame på Vesterbrogade, som jeg havde købt en ulddragt af på Trendsales. Post DK, havde ikke kunne levere min pakke – de mente ikke jeg bor her – så den var blevet returneret. Pyt, jeg fik den, og den er lækker.

Så trillede vi ned af Istedgade, og Spunken faldt endelig i søvn, efter at ha’ holdt barnevognen hoppende i et stykke tid. Jeg fik mig en kop kaffe (dagens første) hos Ricco, og trillede videre. Så ned på apoteket, hvor jeg skulle finde noget salve til Spunkens eksem. Det er nummer tre salve vi prøver, og hvis ikke det virker, må jeg ty til noget på recept.

Derefter skulle vi ned og stemme. Spunken sov videre, mens jeg satte krydset. Heldigvis, for ellers ville han nok tvinge mig til at sætte krydset ved hende med de største bryster 😉

Så ned på posthuset, efter en pakke, og så hjemad. Inden jeg trillede ind på adressen, købte jeg mig et pitabrød, og satte mig i gården for at spise den. Første bid blev taget, og så vågnede Spunken med et hyl – skidegod timing 😉

Nu er han blevet spist af, skiftet, smurt ind i creme, leget med, skiftet og lagt i sin slyngevugge. Så håber jeg at han gir’ mig en time, til at få ordnet noget vasketøj, tømt opperen og måske lavet mig en kop kaffe mere.

Pyyh 😉

9 comments
    1. Altså, der er da et par stykker fra DF der har nogle ordentlige kasser… 😉 Hi hi. Arj, dér ville moderen nok aflede Spunken med en pose snold, hvis han overvejede det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om