8 In arbejde

Noget for noget

Det er morgen på kontoret, og jeg sidder og samler diverse løse ender og brainstormer omkring markedsføring af butikken.
I november kommer der en annonce i “Vores Børn mini”, og jeg er meget spændt på hvad det gir’ af trafik. Jeg har diverse erhvervsprofiler på forskellige relevante fora, og jeg har selvfølgelig link her på bloggen.

Nu har jeg tænkt på om der kunne være interesse blandt nogle af mine faste læsere, med egen blog, i at have en reklame i sidebaren der linker til shoppen. Der vil selvfølgelig være en gulerod, og er du interesseret må du meget gerne sende mig en mail på therese-snabela-sikka-punktum-dk

Jeg har selv en ret stram reklamepolitik her på bloggen, så det er et lidt svært emne. Ofte blir’ jeg kontaktet af firmaer der gerne vil sponsorere “give aways”, vil have mig til at teste deres produkter eller skrive om deres side. Det ønsker jeg ofte ikke, så derfor vil jeg heller ikke selv sende en masse mails ud direkte til bloggere.

Så ser du dette, og tænker du vil høre mere – så skriv 🙂

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply
    Frederikke
    torsdag 25. oktober 2012 at 16:04

    Har haft et indlæg gemt som kladde i et stykke tid om netop reklame. For lige som dig får jeg også henvendelser og reklame mod enten betaling, give-aways eller gaver til mig selv. Jeg takker pænt nej tak, fordi jeg et og andet sted ikke synes, at det hører til på hende.dk og jeg har svært ved at gennemskue what’s in it for me-faktoren.

    Til gengæld vil jeg gerne reklame for dig. Fordi det er dig. Fordi jeg gerne vil være med til – på den beskedne måde det nu bliver – at sætte skub i din forretning. Så lad os lige tales ved.

    • Reply
      Therese
      fredag 26. oktober 2012 at 22:08

      Søde du. Har sendt dig en mail 🙂

  • Reply
    Karina
    fredag 26. oktober 2012 at 15:51

    Jeg har læst med her noget tid 🙂 og syntes du har en dejlig blog, og har da også været forbi shoppen, dog uden at handel (endnu). Jeg ville ikke have noget imod at smide en reklame på min blog.
    Jeg ved ikke hvordan jeg har det med at reklamere på min blog. eller jo jeg har tænkt over at det er møg irriterende med de blogs der bugner af reklamer mellem hvert indlæg, reklamer i toppen osv. Men et link i sidebaren er ikke et problem syntes jeg 😀
    Men kan lige smide dig en mail også 😀

    Karina

    • Reply
      Therese
      fredag 26. oktober 2012 at 22:10

      Hej Karina

      Tak for din søde kommentar 🙂
      Jeg gir’ dig helt ret i at det er irriterende med de blogs der er proppet med reklamer. Derfor læser jeg fx. heller ikke “Bloggers Delight” blogs, for jeg får fnidder af de reklamer.

      Har sendt dig en mail 🙂

  • Reply
    Vevika
    fredag 26. oktober 2012 at 22:59

    Hej søde du,

    Jeg vil mægtig gerne reklamere for Sikka. Jeg har en lang Sikka-ønskeliste til huset 🙂 Så smid mig endelig en mail.

    Selvom jeg ikke har mange læsere, er reklamemails’ene også begyndt at tikke ind, så måske skulle jeg begynde at tænke over en “reklamepolitik”. Og som Frederikke skriver, så har jeg virkelig svært ved at gennemskue “whats in it for me” faktoren. – Og der er, desværre, også nogle blogs der er røget i svinget pga. reklamer – typen af reklamer, omfanget af reklamer og videre i den dur.

    Håber at Spunken får en god nat og snart er frisk igen.

    • Reply
      Therese
      søndag 28. oktober 2012 at 22:13

      Jeg sender dig en mail i morgen, søde !

      Jeg tror det er smart at gøre op med sig selv hvilken reklamepolitik man vil ha’, og evt lave en standardmail og smide i hovedet på dem der kontakter. Jeg ender med at glemme at svare, og pludselig er der 3-4 insisterende mails i boksen…så irriterende.

      Spunken er ovenpå igen, så håber han er frisk til en ny uge i morgen tidlig 🙂

      Rigtig dejlig aften til jer.

  • Reply
    Mette
    søndag 28. oktober 2012 at 18:10

    Du må skam også gerne vifte med reklamerne i min sidebar…

    – og så du har i øvrigt helt ret i din kommentar til Karina – jeg gider heller ikke blogs med kæmpe reklamer mellem hvert indlæg 🙂

    • Reply
      Therese
      søndag 28. oktober 2012 at 22:15

      Jeg sender også dig en mail i morgen Mette 🙂 Hvor er det dejligt du vil reklamere for mig.

      Nej det er enormt generende når der er Google Ads, blinkende bannere og andet crap over hele bloggen. Så står jeg af.

      God aften til dig og den rødhårede 🙂

    Leave a Reply