14 In gajolen

Blå Gajol

spunken-gajolenI dag fik vi løftet sløret for hvad der gemmer sig inde bag mavebulen. En lille dreng. Stort tillykke sagde scanningsdamen, og jeg lige dele græd af glæde og af sorg. For det ville da være at lyve hvis jeg sagde jeg ikke inderst inde havde håbet på at opleve “en af hver”. Hvem ved om vi er heldige nok at vi kan få flere børn, hvis tiden og lysten er til det.

Da vi gik derfra, var vi dog hurtige til at se alle de skønne ting ved endnu en lille dreng. Spunken får en lillebror – hvor skønt er det ikke !

– Vi har alt tøj og legetøj, så vi skal ikke investere i en masse nyt.

– De får stor glæde af hinanden, og får nok lavet en masse ballade sammen.
– De to drenge kan dele værelse.
– Jeg får dejlige friweekender, når Kjærsten skal med drengene til diverse sportarrangementer (tø hø hø).
– Med tiden to store mænd, der vil elske deres “mama” og give store varme bamsekrammere.

Det skal nok blive godt.

Nu skal vi fortælle Spunken det. I dag ville vi ikke gøre det, for da skulle vi besøge hans nye børnehave. Det var dog katastrofe, og i morgen er jeg nødt til at fange lederen og få en snak. Forhåbentlig havde de en sløj dag i børnehaven, men for os virkede det hele meget kaotisk og utjekket.
Isaac syntes dog at alting var spændende, og løb med det samme rundt på legepladsen og kiggede på de store børn.

You Might Also Like

14 Comments

  • Reply
    Mårmoar
    tirsdag 13. maj 2014 at 21:47

    Det bliver da så dejligt med en lille Gajol 🙂 og skulle der så komme en pastil om nogle år, så er hun så hjertelig velkommen 🙂

    • Reply
      Therese
      tirsdag 13. maj 2014 at 22:05

      🙂 Du får din sag for, mårmoar. hi hi.

  • Reply
    Camilla
    tirsdag 13. maj 2014 at 22:05

    Stort tillykke med den kommende lillebror. Jeg kan afsløre, at jeg havde det på nøjagtig samme måde, da vi fik at vide at lillebror var en lillebror. For ja, jeg ville sg* også gerne have haft en pige, men det gør heldigvis ikke at jeg elsker min lille tyksak mindre <3

    • Reply
      Therese
      tirsdag 13. maj 2014 at 22:23

      Dejligt at høre jeg ikke er den eneste med de tanker, Camilla. Det bliver rigtig godt, det er jeg sikker på 🙂

  • Reply
    Helle K.
    onsdag 14. maj 2014 at 09:10

    Man elsker sine børn uanset køn osv – og drenge er meget nemmere end piger – hilsen hende som har en pige og to drenge 🙂

    • Reply
      Therese
      søndag 18. maj 2014 at 17:30

      Jeg ser også frem til nemmere teenageår, end hvad to piger sikkert ville kunne levere 😉

  • Reply
    Ilse
    onsdag 14. maj 2014 at 18:43

    Jeg fik også først 2 drenge, og de har rigtig meget glæde af hinanden. Nu er de voksne.
    Efter 6 år fik jeg så pigen så det er jeg meget glad for. Alle 3 har kun givet mig glæde.
    Nu med 5 børnebørn. 2 drenge og 3 piger.
    Ja alle punkter fra din liste er en fordel, og det skal man være glad for. Held og lykke til.

    • Reply
      Therese
      søndag 18. maj 2014 at 17:53

      Hi hi, så er der stadig “håb” for at vi får en lille pige en dag 😉 Min mors kusine har dog tre drenge, og stoppede der. Uanset køn, er bebsen hjertelig velkommen.

      Skønt med alle dine børnebørn. Der må være gang i den, når der inviteres til fødselsdage og den slags.

  • Reply
    Celena/Outnumbered by Boys
    torsdag 15. maj 2014 at 20:59

    Tillykke! I have 3 boys and they are amazing together! PLUS.. boys always love their mammas 😉

    • Reply
      Therese
      søndag 18. maj 2014 at 17:54

      Hi Celena, and welcome to my blog 🙂
      Wow 3 boys. That sounds like a handful – and also like a lot of fun.

  • Reply
    Deborah
    lørdag 17. maj 2014 at 12:25

    Tillykke med den lille “Gajol”, og jeg kan sagtens forstå dig, jeg tror, jeg ville have haft det ligesådan, hvis jeg nu ellers havde været dig 🙂 Men det skal nok blive godt, og som du selv er inde på, så er der jo også store fordele – og hvem ved, måske er I nogen af dem, der “kun” kan lave drenge (de findes, og jeg skulle mene, det kan undersøges, men ved det ikke). God weekend incl. både Gajol og Spunk!

    • Reply
      Therese
      søndag 18. maj 2014 at 17:58

      Tusind tak, Deborah 🙂
      Ja, jeg tror alle har det sådan, når de får at vide de venter samme køn som den første. Heldigvis vil man altid elske sit barn, uanset køn.

      Det er faderen der “bestemmer” kønnet. Har faderen søstre eller brødre, øges chancen af at producere hhv. piger og drenge. Har jeg ladet mig fortælle.
      Andre siger dog at der er 49% chance for en pige og 51% chance for en dreng, uanset faderens gener.

      Rigtig god søndag til dig 🙂

  • Reply
    Catarina
    søndag 18. maj 2014 at 19:30

    Hvor er det fantastisk med en lillebro til Spunken og det bliver da bare så meget lettere med endnu en lille gut og ja, det kommer i den grad til at meget glæde af hinanden. 😀

    • Reply
      Therese
      mandag 19. maj 2014 at 12:27

      Det bli’r simpelthen så hyggeligt Catarina 🙂

    Leave a Reply