9 kg dødvægt - CopenhagenDaily
2 In featured/ gajolen

9 kg dødvægt

IMG_3087Gajolen kommer fremad. Han sætter højre arm forrest og slæber sin 9 kg krop fremad. Ikke noget med knæ, bare møfle og slæbe. Præcis som hans storebror gjorde det.
Alting skal undersøges, og det går bestemt ikke stille for sig. Jeg tror Gajolen skal lave gyserfilm når han bli’r voksen, for alting bli’r akkompagneret af et skrig. Skriget går gennem marv og ben, og mens jeg tysser så lister Max stille ud af stuen.

Her til morgen er der gang i ham. Nu er her en varme der er til at holde ud, og selv om mine arme sagtens kunne bruge lidt mere farve, så glæder jeg mig over at det er nemmere at være baby. Vores hus bli’r SÅ varmt, så da der var 30 grader ude, var der 29 inde.

Længden er hele 74,5 cm, så han er ikke nogen “Halvmeter” længere. En af dagene når jeg har tid, skal babybogen opdateres, og så kunne det være sjovt at se Spunkens vægt/længde ved samme alder. Jeg tror Spunken var kortere, men tykkere, men man kan glemme meget på 3 år 🙂

Snart skal jeg lave lidt morgenmad. Nu er grød ved at være keeeedeligt, så der skal gerne være en bolle med smør at gnave i, eller noget lækker frugt man kan smatte rundt med. Jeg har tid nok til at øve mine kulinariske babymads-færdigheder, for det ser ud til at jeg skal gå hjemme med Gajolen helt til marts/april. Han har ellers behovsdato lige om lidt, men Københavns Kommune….. Øv øv, det er ikke ligefrem godt for butikken, men det er der ikke meget at gøre ved. Jeg undersøger lidt muligheder med dagplejere, så nu må vi se hvad det ender med.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Abildjyden
    torsdag 9. juli 2015 at 08:15

    Hvor er Gajolen blevet stor – Det går så stærkt.
    Otto kravler heller ikke, han trækker sig frem, hænderne sættes i og trækker/skubber sig frem. I søndags (8½ mdr) var han med mormor og mor i træningscenteret, iflg. den vægt vejer han 9,8 kg, så han blev brugt som vægt til mavebøjninger etc. Det morede han sig meget over. Et par af børnene fra mødregruppen er begyndt at bevæge sig på fødderne (har ikke kravlet endnu). Yngste vil ikke at pace Otto, han skal selv ville det, og det kan jeg fornemme du/I også mener.
    Det er da længe du kan risikere at skulle gå hjemme, og synd for Gajolen, for som du skriver, han har jo også behov for kontakten med andre jævnaldrende, komme i gang med hverdagen som storebror og far, du har jo også et behov. Håber i finder en løsning så i alle bliver tilfredse.

  • Reply
    Catarina
    mandag 13. juli 2015 at 19:08

    Hvor er han altså bare blevet stor og han er lige så smuk som Spunken. 🙂

  • Leave a Reply