5 In lister

Fredagslisten #12

Mens vi sidder i sofaen og venter på at klokken nærmer sig 17.45, kan jeg nå at skrive denne uges fredagsliste. Det er Kjærstens fødselsdag i dag. Det skal fejres i aften med sushi – til alles store glæde. Pyt med at Spunken har fået hotdogs i fritten i dag (de har fejret de sidste 3 måneders fødselsdage), han er SÅ klar til at spise sushi.

Fredagslisten #12

Jeg knokler med at udfylde og forstå en masse papirer til A-kassen. Jeg har ikke givet op endnu, og tænker at næste uge må være ugen hvor det lykkes at få det hele til at gå op. Min mission om at ha “ja-hatten” på i processen, går nogenlunde vil jeg sige. Der har været et par bump på vejen, men som udgangspunkt er alle søde og informative.

Jeg tæller ned til første bid ferie. På onsdag kører vi til Skagen. Traditionen tro. I år bli’r det kun tre overnatninger, så vi har ikke voldsomt meget tid desværre. Men mon ikke vi får det bedste ud af det. Jeg glæder mig til at opleve Sankt Hans på stranden i Gammel Skagen, se begge drenge kaste 1000 sten i Vesterhavet og til at spise store mængder frisk fisk og skaldyr.

Anden bid bli’r en tur op til min familie i Norge. Vi skal køre 1300 km, så jeg tænker jeg skal planlægge det dér med køretur og børn. Sidst vi gjorde det, var Gajolen så lille at det hele gik glat. Nu er han 2,5 så energiniveauet er lidt et andet.

Jeg glæder mig til vores 1 års bryllupsdag. Det er lige om lidt. Jeg har gode ting i ærmet, og glæder mig til at fejre en hel dag med min mand. Det minder mig om at jeg endnu ikke har skrevet alt det jeg gerne ville om vores bryllup. Måske jeg skulle 🙂

Min mors hus er sat til salg. Nu venter vi alle spændt på at det bli’r solgt. Skulle du have lyst til at bo på en fredelig villavej, i et naturskønt område, kan du se huset lige her. 

Jeg kender én der glæder sig til sin fødselsdag. Han er 122 cm høj og bli’r 6 år snart. Han har bestemt at vi skal en tur i Tivoli. Problemet med at ha’ fødselsdag i sommerferien, er at næsten ingen kan komme til ens fødselsdag. Derfor laver vi en rolig familiefejring og en sjov tivolitur. Det bli’r godt. Nu skal jeg blot finde ud af om han skal ha’ en “Nerf Gun” eller tilskud til en ny cykel…. Jeg ved både hvad han mest ønsker sig, og hvad han har mest brug for 😉

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Catarina
    fredag 16. juni 2017 at 22:38

    Det bliver så dejligt for jer med jeres årlige tur til Skagen – og jeg Sankt Hans skal fejret som den plejer 😀

    • Reply
      Catarina
      fredag 16. juni 2017 at 22:38

      -og jeg = og ja

    • Reply
      Therese
      torsdag 22. juni 2017 at 22:51

      Det er lige som det plejer – jeg elsker det 😀

  • Reply
    Karin
    lørdag 17. juni 2017 at 08:10

    En dejlig liste. Kunne godt spise sushi i aften, (har taget noget andet op , men drømme er legalt 🙂 )
    Glad for der blev plads til et par dage i Skagen, glæder mig til spam på IG med dejlige ferie oplevelser.
    Det ser ud til det vil blive en spændende sommer.

    • Reply
      Therese
      torsdag 22. juni 2017 at 22:51

      Jeg spammer løs 😀 hi hi. Vi nyder det heroppe.

    Leave a Reply