6 In max

Den stolte hundeejer, og kolde tæer

20140316-145054.jpg

Temmelig våd hund, inden han blev udsat for føntørring. Han forstod dog slet ikke hvorfor jeg ikke gad ha ham ind i stuen 😉

Dagens søndagsskole er overstået, og i dag blev jeg beamet tilbage til dengang i skolen hvor man fik ros af læreren. I ved, hvis der var skrevet en kommentar bagi stilen, eller man fik lidt ekstra ros efter at ha læst op fra tyskbogen.

I dag var det så ordene “flot arbejde med collien”, der gav mig følelsen af stolthed, helt ned i maven.

Jeg træner ikke hele timer dagligt med Max, for det er tiden ikke til. Vi går tur morgen og aften, og så forsøger jeg at flette træning ind når der er plads, eller hvis der lige er fem minutter ekstra til at gå i haven.

I dag var øvelsen til hundetræning: Hjemkald af hund uden line, fra ca 30 meters afstand, den skulle sitte på plads ved venstre lår og derefter gå pænt uden line, tilbage – forbi alle de andre hvalpe.
Max klarede det til UG med kryds og slange 🙂

Nu ender vi nok med at droppe sidste gang hvalpetræning, så vi kan få plads på fortsætterholdet. Hundetræner siger at Max er fint klar til det, så jeg glæder mig til nye udfordringer.

Dygtige Max.

Nu venter vi på at få noget varme i huset. Fjernvarmen er røget i det meste af Kbh, og heldigvis har vi brændeovn. Der er dog temmelig fodkoldt i gang, køkken og bad, så jeg håber varmen kommer tilbage inden aftentid. Brrrrr.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Mormor
    søndag 16. marts 2014 at 15:33

    Så dygtig en Maxhund, han skal nok blive en god hund.
    I må frem med uldsokkerne og nathuen hvis varmen ikke snart kommer 🙂

    • Reply
      Therese
      onsdag 19. marts 2014 at 11:29

      Hi hi, jeg sov faktisk med sokker på 😉

  • Reply
    Mette
    søndag 16. marts 2014 at 20:47

    Tillykke… hvor må det være dejligt med en samarbejdsvillig hund.

    Mine gør, som Piet Hein siger, kun lige nøjagtig hvad de gider 🙂

    • Reply
      Therese
      onsdag 19. marts 2014 at 11:30

      Jeg vil sige, at i dag der var han præcis som dine hunde 😉 Heelt umulig var han. Tsk tsk.
      Heldigvis kan han lokkes med en hundekiks.

  • Reply
    Lone
    tirsdag 18. marts 2014 at 17:43

    Hvor er Max vidunderlig, Therese. Kæmpe tillykke med jeres nye familiemedlem! 🙂
    Hihi – jeg husker godt følelsen af ros fra træneren, da jeg gik til hvalpetræning med min forrige hund. Jeg husker også, hvor flov jeg blev, da han kom i lømmelalderen og aldeles ikke ville lade sig kommandere med – og vi måtte give basser til hele holdet, fordi han var uartig.
    Jeg glæder mig til at følge Max fremover. Det er en god ven Isaac har fået. Håber i øvrigt, at Isaac er frisk igen. Det lader til, at appetitten er vendt tilbage 🙂

    • Reply
      Therese
      onsdag 19. marts 2014 at 11:32

      Tusind tak, Lone. Og hyggeligt at se dig herinde 🙂

      I dag da jeg gik tur med Max, var han viiiirkelig en lømmel. Så nu frygter jeg lidt for på søndag, på fortsætterholdet. Haha. Men måske jeg skal tage basser med på forhånd, og mildne de andre hundeejere lidt. Fnis.

      Isaac og Max, får det dejligt sammen. Jeg kan virkelig sidde og glæde mig til Max er en roligere hund, og Isaac har fået et par år mere at vokse i. De bli’r de bedste venner, det er jeg sikker på 🙂

      Sygdommen er væk – og Isaac er tilbage som sit gamle jeg. Det er skønt.

      Ha en dejlig regnvejrsdag, Lone.

    Leave a Reply