Om elefanter, madplaner og en rolig efterårsferie

Lørdag er for længst fløjtet i gang. Vi har nået morgenmad, højtlæsning og nu er der spilletid for drengene, i sofaen. De vågnede allerede klokken 6 i morges, så jeg forudser en sløv aften. Det er typisk at de altid vågner tidligt lørdag. Søndag sover de længere, og når vi så når mandag morgen er de umulige at vække. Sengetiden er dog altid den samme, hvor de sover senest klokken 21 i weekenden og 20 i hverdage.

Lørdagstur til Zoo

Når klokken er 12, er planen at vi hopper i tøjet. Altså ud af pyjamasen – er der anden hjemmepåklædning i weekenden – og i rigtigt tøj. Praktisk overtøj og sko, og så smutter vi en tur i Zoo. Der er født en baby på 100 kg derinde, og hende vil vi gerne se.

Zoo lukker allerede klokken 17, men mon ikke vi kan nå en rundtur alligevel. Vejret indbyder hverken til plagen om is eller klatren rundt på legepladsen, så jeg ser frem til en hyggetur med dyrene i fokus 😉

Med morgenhår, bløde bukser og makeup fra i går, kræver det næsten at jeg hopper under bruseren for at se anstændig ud. På den anden side, når vi nu skal i Zoo, er det måske ret ligemeget at se så friseret ud.

Madplaner virker bedst

Den forgangne uge har været uplanlagt på aftensmadfronten. Det duer ikke kan jeg se. Jeg får lavet for underlige indkøb, mangler gnavegrønt og er helt handlingslammet når vi når eftermiddagen. Efter efterårsferien, stepper jeg op og får lavet madplan igen. Herre Jemini, hvor svært kan det være altså.

Det ville være fedt at få drengene mere med i køkkenet. Hvis alt er planlagt, er det også lidt nemmere. Lillen er kæmpe fan af grød og supper, så det ville være naturligt at sætte ham til at være med til at lave det. Den store derimod, er mad-eventyrer, og kunne sagtens udfodres i mere komplicerede retter. Jeg må lægge en plan for ugen efter ferien, og komme i gang med det.

Når vi taler om efterårsferien, så smutter drengene til Jylland på mandag. De kan se frem til en skøn uge sammen med deres far, farmor, farfar og største fætter. Djurs sommerland og læssevis af hygge. De glæææææder sig – det kan jeg godt forstå.

5 dage med ?

Mens drengene er i Jylland, skal jeg selv arbejde og … ja, hvad skal jeg egentlig. Kalenderen er allerede booket ind et par steder, med venindeovernatning og en skøn gåtur ved Kastellet. Mon ikke der kommer mere. Ellers er dage uden planer også skønne, med tid til tanker, læsning og ro.

Hvad skal du lave i efterårsferien?

3 comments
  1. Skøn morgenstund, trods drengene vågner så tidligt.
    En udflugt i Zoo er altid en fornøjelse, der er så meget at tale om.
    Jeg skal arbejde.
    Jeg skal have vinterdæk på bilen, så de er kommet når, hvis behovet kommer, jeg ved der siges de først skal på når vi har køleskabsvarme, og det har vi haft både i går og i dag her til morgen. – Måske skal Otto med denne dag, hvis ikke han er hos bedstemor. Hun er jo pensionist, så der kan både Otto og Frida komme i hverdagene.
    Frida skal sove hos mig næste weekend, ja det er jo mit yngste barnebarn.
    Ønsker dig en dejlig “efterårsferie” trods arbejde.

  2. Ingen efterårsferie her – på nær fredag, som bliver pakke/forberedelsesdag til den coronaudskudte lange sommerhusweekend med “de rigtig voksne” (mine 3 brødre og jeg plus vores ægtefæller plus min mor).
    Dit billede af Brødrene Løvehjerte sendte stød i hjertekulen, for da jeg læste den højt for vores tøser i en Berlin-sommerferie, måtte jeg jævnligt fælde mange tårer – og det, syntes både de og jeg, var noget akavet (de har vel været 6 og 11 eller deromkring).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om