Det føles egentlig ikke som om jeg har haft ferie. For den sidste måned, er gået både uendeligt langsomt og helt vanvittig hurtigt. Der er sket mere end jeg kan orke at skrive om i ét blogindlæg, og samtidig bobler det i min
To snorketryner
På drengeværelset, ligger to søde og feriemætte drenge. De har haft en skøn sommerferie, og har oplevet en hel del dejligheder. Både på Sjælland, Jylland, Norge og spejderlejr. Den ældste var træt, og klar på at gå i seng så snart vi havde taget ud af bordet. Den yngste var ikke til at stoppe, og fortalte med hundredevis af ord om den sidste måneds ferie.
Med maverne fulde af lasagne, krøb de begge under dynen og sagde at de glæder sig til at komme på frit/klub i morgen. Så tænker jeg at ferien har været en succes.
To uger med stramt program
Huset er blevet solgt. Jeg fik et købstilbud da jeg stod i køen til coronatest på “Storlien” , forhandlede i 9 dage, fuld af frustrationer over dårligt net, karantæne og andre udfordringer. Lukkede handlen et sted syd for Oslo.
Så man kan vel sige at det skønne ved at være udenlands, druknede en smule i praktik, og at det skønne i at endelig lukke “hus til salg” projektet ned, druknede lidt i frustrationer.
MEN. Nu er huset solgt. Jeg har to uger til at gøre det klar til overlevering. Mens drengene var på ferie, lykkedes det mig at tømme de fleste møbler ud. Nu er der få store ting tilbage, så det er en del ture til genbrugsstationen der står igen samt en rengøring. Så har jeg i det store hele nok også brugt et trecifret antal arbejdstimer på det projekt, samt en hel del tålmodighed.
Det bliver spændende at følge med i hvad de nye ejere skal gøre ved huset. Vi kommer stadig til at besøge naboerne på vejen, og selv om nummer 77 ikke længere er vores hjem, vil villavejen altid føles kærlig og hjemlig.
Flytterod
De næste dage kommer der til at være flytterod herinde. Efter en skøn frokost med Ditte, fik jeg lyst til at genoptage bloggeriet igen. Men jeg har brug for friske hvide vægge. Ny stemning og et blankt lærred. Alt jeg har skrevet bliver stadig herinde, og jeg ændrer nu heller ikke stort i hvad jeg skriver om. Men nu rydder jeg lidt op i bloggens udseende, og ser om det gør noget for min skrivelyst.
På gensyn 🙂