17. Mai feiring i København

“17. Mai feiring i København”

Norges nationaldag var den 17. Maj. Normalt plejer jeg ikke at gøre det store ud af det. Måske et lille flag i håret og noget norsk på menuen om aftenen.

I år skulle det dog være anderledes. Jeg undersøgte programmet for “Sjømannskirken” og fandt ud af at der var et stort og fint program for fejringen i København.

Spunken fik fri fra fritten. Vi tog bussen ind til Christianshavns torv, og derfra gik vi hen til “Vor Frelsers Kirke”. Der var kvinder i smukke “bunader” alle vegne. Bunad er Norges nationaldragt. Hvert område af Norge, har sin egen bunad. Skulle jeg fx ha en, ville det være “Namdalsbunad”,“Nord Trønderbunad”,  “Trønderbunad” eller “Kystbunad”. Jeg har ingen, men har et par fine øreringe i sølv der passer til bunaden fra Trøndelag.

Gudstjenesten var smuk – men lidt lang hvis du spørger Spunken. Så efter halvanden time, blev det tid til “Folketog”. Et langt optog hele vejen fra Christianshavn og til den norske kirke. Først ville Spunken ikke med. Der var liiiidt for mange festlige unge nordmænd med øl og smøger i hænderne, men vi fandt et roligere sted i folkemassen med flere børn. Så ville han gerne gå med, så sådan blev det.

Da vi kom frem – efter at ha’ gået på den store vej, med Tivoligarden foran og politiet bagved – var der så mange mennesker at vi luskede tilbage igen. Hånd i hånd gik vi tilbage til Christianshavn, fandt en is og en god bænk i solen. Her talte vi om oplevelserne, hurra-råbene, det at vifte med norske flag og i grove træk hvad dagen betyder.

Det blev tid til at hente Gajolen, og resten af dagen gik med mere hurra, og hygge hjemme på matriklen. Til dessert var der “gelé tog” og så var dette års 17. maj fejring slut.

Næste år gør vi det igen. Måske med begge drenge 🙂

2 comments
  1. Dejligt med traditioner, som I kan være sammen om. Min søn og svigerdatter plejer også at deltage i denne fejring, men om de var der i år, ved jeg faktisk ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om