0 In featured/ haven

Man kan vel aldrig få nok roser?

IMG_2039

Vi har en “forhave” som ser skrækkelig ud. Det er et flisebelagt og lidt fjollet stykke, der bli’r afsluttet af en mur ud til fortovet. Muren er vel ca. 1.80 m, og pynter ikke som sådan på udsigten fra stuen – men til gengæld kan folk ikke kigge ind (og se kaos-forhaven).

Jeg har et par paller fliser stående i baghaven, som ingen har interesse for på “DBA” – muligvis fordi det er et enormt upraktisk mønster man kan lægge af dem, som i dén grad kræver ukrudtsbekæmpelse. Det ved jeg fordi Kjærsten nu har investeret i den stooooore gasbrænder, så han kan få nakket alt det vejbred og græs der vokser op mellem fliserne.

Nå, det var et sidespring. Jeg tænker i hvertfald at fliserne kan stables til en slags højbed, op langs muren i kaos-forhaven. Så kan der fyldes jord i, og sættes enten en masse roser eller evt. nogle stauder. Roserne vil jeg dog helst ha’, for efter jeg fik mit skønne rosenbed i baghaven, så elsker jeg at nyde synet af de mange skønne roser i rosa, hvide og røde nuancer.
Flere roser ville jo også give mig muligheden for at lave et bed med fx. orange og gule roser…. Ak ja, det kan jeg tænke over i løbet af sommeren, for de fleste webshops leverer først roser igen fra uge 40.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply