Vinterklargøring

blue-moonOk, det er ikke helt vinter endnu, men det er tid til at lukke haven ned for vinteren. Roserne er dog ikke helt enige, så de blomstrer på livet løs. Nogle for 3. gang og et par stykker for 4. gang i år. Det har været en virkelig god haveinvestering med de roser, og derfor er vi nu i gang med at gøre mentalt klar til at lave et rosenbed mere inden vinteren for alvor banker på.

Plantetorvet har 25% rabat på alle roser i denne uge, så jeg har fyldt indkøbskurven med roser i gule, orange og røde farver. Så har vi både et gyldent bed og et rosa/hvidt bed. Jeg tror det bli’r godt.
Roserne leveres først i starten af oktober, så der er tid nok til at grave ud og flytte nogle højbede.

Højbedene ryger om på den anden side af huset, hvor de skal stå med bærbuske og stauder, og være noget der passer sig selv og ser nogenlunde pænt ud.

Ellers så skal hækken ha’ en sidste tur med saksen, og der burde luges en del ukrudt. Jeg har sået lidt forskellige stauder, som skal plantes ud. Med lidt held, så blomstrer det hele fint til næste år.  Jeg har ikke købt mig fattig i forårsblomsterløg (endnu), men jeg planlægger at købe lidt tulipaner og nogle flere krokus, som kan plantes ude foran huset. Vi har et stykke græsplæne ud til fortovet, hvor det ville pynte med nogle blomster i det tidlige forår.

Nu har jeg to gange glemt at der skulle komme haveaffald, så min beholder er temmelig proppet. Utroligt så svært det kan være at printe en kalender ud, med afhentningsdatoer 😉 Vi gjorde det for det første halvår i huset…siden da har vi panikket hver gang vi har set naboerne sætte storskrald og hækkeklip ud til vejen. Måske man bli’r lidt mere tjekket med den slags, på barsel?

astrid-lindgren

6 comments
  1. I Aalborg Kommune kan man tilmelde sig på skidt.dk og få både en mail og en sms nogle dage inden storskrald dukker op… det er smart ellers havde jeg sikkert også glemt det hveranden gang

  2. Så er vi mere heldige – vi skal selv sørge for at køre på lossepladsen, her bliver det slet ikke hentet 😉
    Jeg lukker nu ikke min have ned endnu – der er masser af blomster, som får lov til at blomstre længe endnu. Nogle år lukker ned ned i oktober enkelte gange i november.

    1. Det er heller ikke fordi jeg fjerner det der blomstrer, men ellers blir der gjort klar til vinter. Lillebror kommer sidst i oktober og så får vi nok ikke gjort så meget ude i haven 🙂

  3. Aii, det var da dejligt med masser af nye roser og så med 25% rabat. 🙂
    Her har vi dumpen inden for 3 km, så der kan vi selv kører op. Men ellers får vi en fin kalender ved årsskiftet, hvor vi kan se hvornår de to skraldespande, bliver tømt. Det er faktisk ret smart, for ellers havde vi sikker heller ikke selv fået printet. 😀

    1. Jeg skal vist se at få printet kalenderen ud, for det er så træls at glemme det hver gang 😀 Men dejligt at I trods alt ikke skal køre så langt, når I skal af med jeres affald 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om