Gode dage i fødelandet

Det er dejligt at være i Norge. Der er en helt særlig ro der sænker sig i mig, når jeg er i landet. Jeg føler mig hjemme – selv om Lillehammer ikke er her jeg kommer fra. Gad vide om alle fraflyttere har det sådan, når de kommer til hjemlandet?

Jeg bli’r i Danmark

Jeg har ikke lyst til at flytte herop igen, men det kribler i mig for at komme mere herop. I alt har jeg boet 7 år i Norge. 29 år i Danmark. Men siden de 7 år både har været spæde barndomsår og teenageår, har jeg en god fornemmelse af land og kultur.

Der er steder af landet jeg ikke har været. Mange steder. Især det nordligste Norge trækker i mig, for jeg har en masse familie der bor i Tromsø og på Senja. Der har jeg aldrig været.

Den store drøm er at ta’ hurtigruten hele vejen op langs Norges kyst, og ned igen. Det må være helt fantastisk.

Min mor og jeg har de sidste par aftner været nede at handle i de lokale supermarkeder. Det er de samme ting vi går efter. Hi hi. Fiskevarer, norsk sjokolade, nødder med overtræk, diverse pudding, brunost og norsk brus. Nu hvor jeg har fundet ud af at “Sjømannskirken” også forhandler nogle af de norske madvarer, er jeg ikke helt så desperado heroppe mere. Jeg gi’r fx. ikke 140 kr for at ta’ en ost med kommen med hjem.

150 kroner for en pakke dadler!

Priserne på mad heroppe, er nu ikke så slemme som de har været en gang. Faktisk er de danske priser højere på kød og de fleste mælkeprodukter. Nogle grøntsager heroppe er dyre. 60 (norske) kroner for et net avocadoer og 150 (!!!) kr for en æske friske dadler. Dem som man kan få for 30 kr i Rema, du ved.

Det har været godt givet ud at ta’ tørvarer med hjemmefra. Så har vi egentlig kun købt mælk og kød. Pålæg og ost har vi også købt heroppe, men brødet har vi selv bagt af gode bolleblandinger. Brød er ikke så billigt heroppe – og heller ikke særlig godt, hvis du spørger mig.

Snart er der gryderet. Spunken og hans far er ude at ta’ en aftentur, og når de kommer hjem tænker jeg de er sultne. Så gør det godt med en krydret risret med kylling. Aftenen skal stå i laveste gear, og måske noget godt i flimmeren.

I morgen er sidste hele dag. Øv!

 

1 comment
  1. Jeg har det på samme måde med Østrig, hvor jeg boede en overgang som barn og siden løbende har besøgt. Der er visse madvarer, noget særlig vin, nogle særlige krydderier og noget kosmetik af forskellig slags, som jeg bare skal have. Heldigvis kan jeg finde noget af det i Torvehallerne, andet fx krydderier er blevet nemt at få fat på til en billig penge, meget kan også købes online i dag, og så har jeg en helt særlig kogebog – faktisk to – med de korrekte opskrifter. Det er selvfølgelig ikke det samme som at shoppe på østrigsk på Karmelitermarkt i Wien, men det snerper derhen af. En del kan faktisk også købes, når jeg er i Berlin (en blød og dejlig “mellemvare”). Så jeg har sluttet fred med den side i mig, og jeg er faktisk rigtig glad for at være dansker og at bo i København. Det bedste af to verdener, ikke sandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om